Før du begynder

Fra bog til film - skriv et filmmanuskript

Det bliver du bedre til:

  • At omskrive et stykke litteratur (fx et kapitel eller en side i en bog) til et filmmanuskript
  • At skrive og lay oute et filmmanuskript

Det skal du bruge:

TIP: "Litterær adaption" betyder at tilpasse et stykke litteratur til filmisk form. Noget skal beholdes. Andet skal sløjfes eller ændres, og måske skal noget nyt tilføjes.

Trin for trin

Skriv et filmmanuskript med udgangspunkt i et stykke litteratur

Omdigt en afgrænset situation i et stykke litteratur (fx et bogkapitel eller en side i en novelle) til et velfungerende filmmanuskript.

1

Vælg litterært forlæg 30 min.

Vælg et stykke litteratur, du vil omskrive til et filmmanuskript. Brug værktøjet.

Det kan være en god idé at udvælge en mindre del af teksten, gerne en konkret situation, som du vil omskrive.

Læs dit tekststykke grundigt.

 
2

Skab grundhistorien 30 min.

Se filmen med manuskriptforfatterens tips øverst på siden.

Udfyld idé-boardet for at få styr på grundelementerne i din historie. 

TIP

TIP: Husk, at bogen kun er udgangspunktet for DIN filmfortælling. Det er tilladt at omdigte på handlingen.

Det er vigtigt, at der er noget på spil for hovedkarakteren for, at vi som publikum gider investere vores tid i fortællingen. Derfor skal du hele tiden spørge dig selv om målet er vigtigt nok, om situationen er ubehagelig nok og om modstanden er stor nok for din hovedkarakter. Kunne man skrue mere op for disse elementer ved at sløjfe, tilføje eller ændre noget i forhold til bogen, så gør endelig det i filmmanuskriptet.

 
3

Det praktiske 20 min.

Manuskripter skrives på en bestemt måde, som både letter læsningen og muligheden for at forestille sig handlingen.

Læs værktøjet "Sådan skrives manuskripter".

Skriv på en computer. For at få hjælp til at sætte manuskriptet rigtig professionelt op, så hent et manuskriptprogram:

Vælg manuskriptprogram

Vælg manuskriptprogram:

(klik på et af programmerne nedenfor)

Mac-brugere

Installér det gratis manuskriptprogram Highland 2 (vælg "Screenplay").

Programmet forsøger selv at genkende, om du skriver overskrifter, handlinger, replikker. Men her er et par tips:

  1. Skriv karakterers navne med KAPITÆLER, så lærer programmet, at det er karakterer.
  2. Når du vil skrive en replik, så start med at skrive karakternavnet og spring ned på en ny linje. Så laver Highland automatisk indrykning af replikken.
  3. Under "Help" er der et Cheat Sheet, hvor man kan lære at styre programmet 

 

Alle platforme

Installér det gratis manuskriptprogram Story Architect (vælg "Manuskript").

  1. I venstremenuen vælger du hvilken sektion, du arbejder på: Titelside, synopsis, treatment eller manuskript. 
  2. Når du er under "Manuskript", så bruges topmenuen til at vælge mellem Sceneoverskrift, Handling, Dialog osv.
  3. Til slut kan du eksportere manuskriptet som fx PDF og printe det.

 

Word-brugere

Download vores Word-skabelon, hvor de forskellige skrifttyper er tilpasset manuskripter. Sådan her: 

Word Manus

Under fanebladet HJEM i Word finder du de forskellige typografier, der skal bruges i manuskriptskrivningen, hvis du har hentet vores skabelon.

 

 
4

Skriv manuskript

Skriv manuskriptet med udgangspunkt i det valgte tekststykke og det udfyldte Ideboard.   

Begynd på en ny scene hver gang der er skift i TID eller STED.

 

 Mg 4089

 
5

Gennemlæsning af manuskripter

Læs de færdige manuskripter op for hinanden således: En person læser alle regibemærkninger, mens andre læser karakterernes replikker.

Efter hvert manus kan I tale om dramaet i manuskriptet. Det vil sige:

  • Viljer: Forstår man hvad karaktererne har på spil? Altså hvad de hver især ønsker at opnå.
  • Konflikt: Presser karaktererne hinanden? Hvordan?
  • Vendepunkter: Er der tydeligt vendepunkter?
  • Udvikling: Hvordan ender det for karaktererne? Udvikler de sig som følge af handlingen?
 

Hvis I alle har læst det litterære forlæg, kan I også evaluere bogtekst overfor manuskript ud fra BÆST-spørgsmålene i forhold til tid, sted, personer, handling og genre:

  • Hvad har manuskriptforfatterne Beholdt fra bogen?
  • Hvad er Ændret?
  • Hvad er Sløjfet eller fjernet?
  • Hvad er Tilføjet?
6

Ekstraopgave: Fra manuskript til film

Manuskriptet er ord på papir. Men film er karakterer, der bevæger sig i et univers, som er gengivet i levende billeder og lyd. Hvordan omsætter man manuskriptet til film?

Udfyld Filmboardet for at gøre dig overvejelser om hvilke filmiske virkemidler, der ville være relevante at benytte, hvis det skulle filmatiseres.