Før du begynder
5 ting du...
Det bliver du bedre til:
- At formidle kernen af et emne
- At optage video, klippe og arbejde med grafik og lyd i en film
Det skal du bruge:
Før du begynder
Det bliver du bedre til:
Det skal du bruge:
Trin for trin
Coronanedlukning og hjemmeskole kan være frustrerende. Men i denne aktivitet skal du lave en film på max. 3 min, hvor du med et glimt i øjet lister fem fordele op ved pandemien. Du skal både planlægge, optage, klippe filmen sammen og indsætte musik og grafik.
Listeformatet er et populært Youtube-format. Det er simpelt opbygget som en videoliste med de fx fem vigtigste/mest spændende/mest whatever aspekter af et eller andet emne.
Du kan se nogle eksempler på listefilms-formatet øverst på siden. Læg mærke til hvordan der i filmene gøres brug af henholdsvis en vært, der fortæller, og så videosekvenser eller billeder, der illustrerer det der bliver sagt.
Selv om det kan være svært at finde på positive ting at sige om pandemien, skal du:
Det kunne f.eks være du synes det er fedt at kunne være i skole direkte fra sengen, eller at kantinen (dine forældre) er bedre end de sædvanlige madpakker du plejer at få med. Det er kun din fantasi der sætter grænser.
TIP: Om du skriver din speak ned i fuld længde eller som stikord, er op til dig. Det vigtigste er at du kan tale frit ud fra din liste, når du senere laver dine optagelser.
Hvis et af punkterne f.eks er at du ikke skal pakke skoletaske, kan det illustreres ved at du starter med at pakke tasken, men ender med at smide den i skraldespanden.
TIP: Sørg for at holde kameraet horisontalt (vandret) under alle optagelser, da det ser bedre ud, hvis filmen skal afspilles på en skærm eller et lærred.
Da hele filmen max må vare 3 min., kan det være smart at dele optagelserne op, så hvert punkt på din liste er en scene på ca. 30 sekunder. Efter hver scene stopper du optagelsen, så du ikke skal tage det hele i et take.
Dine optagelser skal uploades til en kanal på Skoletube. Upload kan ske direkte fra den enhed, optagelsen ligger på ved at logge ind på Skoletube.dk.
Du kan bruge hvilket som helst klippeprogram til at sætte din film sammen, men vi anbefaler, at du bruger Videomixer via Skoletube. Brug en computer til dette trin.
Når optagelserne er importeret, er det blevet tid til at sætte klippene sammen.
Du kan se en guide til Videomixer her:
Skal du bruge musik i din film, finder du en guide til rettighedsfri musik i højre side af denne aktivitet. Du kan eventuelt også lægge sjove lydeffekter på filmen, hvor en pointe skal understreges.
Sådan importerer du musik:
Du importerer musik fra din computer ved at klikke på "Import" og så "Instant Media Access".
Musikken lægger sig under fanebladet "Audios".
Det kan være en god idé at bruge grafik til at skabe ekstra fokus på dine punkter på listen. Klik på fanebladet TEXT øverst til højre i Videomixer for at komme til tekstværktøjet.
Når filmen er færdig, skal den eksporteres, så I kan se hinandens film eller forskellige versioner. Eksporter fx til Skoletube-kanalen, hvor du også lagde råmaterialet.
Gå eventuelt i grupper. Se hinandens film.
Diskutér hvad der fungerer bedst i de forskellige film. Er nogle af filmene sjovere end andre, og hvorfor?
Er der vinkler på filmens emne, du ikke har tænkt over før?
Hvordan har speaken, timing, hastighed (klippenes længde), grafik, musik og lydeffekter indflydelse på, hvor godt filmene fungerer?