Før du begynder
En sag - mange meninger
Det bliver du bedre til:
- At planlægge, optage og redigere interviews
- At fremstille en sag nuanceret
Det skal du bruge:
Før du begynder
Det bliver du bedre til:
Det skal du bruge:
Trin for trin
Optag spørgsmål og svar om et emne og klip det sammen til en kort helhed, så der gives forskellige vinkler på emnet.
Find et emne, I vil lave en vox pop om. Det kan være noget, folk har en mening om. Eller et forløb i skolen, hvor jeres interviewpersoner fortæller om, hvad de har lært.
Find på tre spørgsmål ud fra jeres emne. Husk at stille åbne spørgsmål (se TIP). Skriv spørgsmålene ned.
TIP: Det er vigtigt, at spørgsmålene er af den åbne type, hvor interviewpersonen inviteres til at formulere noget selv. Åbne spørgsmål starter ofte med hv-ord (hvad, hvorfor, hvordan osv.)
Eksempel på åbent spørgsmål:
- Hvad synes du var godt ved filmen?
- Jeg synes, at det gode ved filmen er....bla bla bla
Eksempel på lukket spørgsmål:
- Var filmen god?
- Ja
Lav en liste over de personer, I vil interviewe. 5-10 personer er et godt antal.
Hvordan skal stilen være i jeres vox pop? Overvej:
TIP: Kigges der direkte i kameraet, vil tilskueren af den færdige film få en fornemmelse af, at der tales direkte til vedkommende. Det kan have en stærk effekt. Men den mest normale måde, er at lade intervieweren være den, der modtager svarene på vegne af tilskueren.
Tjek værktøjet "Videointerviewet" før I går i gang.
Optag jeres interviews på den måde, I har planlagt i forberedelsen.
Optag nogle forskellige stemningsbilleder, som I synes, passer godt til filmen. Tænk på jeres emne, og lad jer inspirere af, hvad personerne har svaret i interviewene. Billederne kan forstærke følelsen af det, de siger, eller de kan skabe en kontrast til det, de siger.
I kan bruge hvilket som helst klippeprogram til at sætte jeres film sammen, men vi anbefaler, at I bruger WeVideo via Skoletube.
Upload optagelser til en kanal på Skoletube. Jeres optagelser skal uploades til en kanal, som I selv opretter på Skoletube, så I kan hente det ind i WeVideo herfra. Upload kan ske direkte fra den enhed, optagelsen ligger på ved at logge ind på Skoletube.dk.
Når optagelserne er uploadede, skal de ind i klippeprogrammet:
Importer kanalen med jeres videofiler. Se her hvordan (klik på 1. billede for at se i stor):
Se en lille guide til WeVideo her:
Klip jeres interviews. Klip et spørgsmål ad gangen. Ikke alle svar, I har filmet, skal med i filmen. I skal vælge dem, der er bedst foran kameraet og siger det, der er mest interessant. Filmen må max. vare 2 min.
Tilføj stemningsbilleder, hvis I har optaget nogle. Læg dem hen over interviews eller brug dem som små pauser i filmen, så der ikke er snak hele vejen igennem.
Tilføj musik under (dele af) filmen for at underbygge stemningen. Find et stykke direkte i WeVideo (under Audio) eller brug Find the Tune på Skoletube, hvor der kan downloades musik og lyde, som kan importeres til jeres projekt.
Tilføj eventuelt navne på de interviewede. Brug Text-funktionen.
Giv filmen en spændende titel. Fx et rammende citat fra en interviewperson eller noget om emnet.
Tilføj eventuelt credits til sidst i filmen. Hvem er I? Skal I kreditere nogen for musik I har brugt?
Afspil jeres vox pop for andre personer uden at forklare dem noget først.
Spørg dem:
Diskutér i jeres egen gruppe, om oplevelsen af jeres vox pop passer godt til det, I havde forventet.
Gå tilbage til redigeringen, hvis noget kan gøres bedre.
Eksporter filmen som en færdig fil, når I er færdige. Klik "Export".
Denne aktivitet er udviklet i samarbejde med Filmcentralen - Det Danske Filminstituts undervisningsportal.