Små Produktioner
  • Forsiden
  • For undervisere
  • Aktiviteter & vejledning
  • SmåP i undervisningen
  • SmåP og udstyret
  • Om Småp
Vejledning
  • Billede
  • Produkt:
    Slideshow med 4 billeder
  • Varighed:
    2 lektioner
  • Niveau:
    Mellemtrin, Udskoling
  • Fag:
    Dansk, Billedkunst, Filmkundskab, Medier
  • Anbefalet gruppestørrelse:
    3-4 personer

Vejledning til

Afsløringen - om billedudsnit

Eleverne arbejder med at skabe en historie ud fra inspirationsmaterialet. De udformer et storyboard og tager billeder. I aktiviteten arbejder grupperne med fokus på vigtigheden af at anvende forskellige billedbeskæringer. Billederne samles i et slideshow, fx PowerPoint.

Målsætning
  • At blive bevidstgjort om formidling gennem billeder ved selv at skabe en billedfortælling.
  • At få kendskab til betegnelserne for de forskellige billedbeskæringer (også kaldet billedudsnit eller framing).
  • At få fornemmelse for billedbeskæringens betydning for historien.
  • At lære at bruge det fortællemæssige element ”overraskelse”.

 

FORUDSÆTNINGER

Eleverne arbejder i grupper på 3-4 personer. Under optagelse (Trin 2) fungerer det godt, hvis eleverne varetager hvert sit ansvarområde: en fotograf, to karakterer og eventuelt en instruktør.

Du kan eventuelt printe storyboards ud på forhånd; de findes under aktivitetens Trin 1 i værktøjet Storyboard.

 

Videre arbejde

Denne aktivitet indgår også i et større undervisningsmateriale på Filmcentralen.dk, hvor der desuden er mulighed for at se film og arbejde analytisk med dem:

Fokus på dokumentarfilm (udskoling)

Fokus på dokumentarfilm (mellemtrin)

Kompetencekrav

Eleverne skal kunne:

  • Bruge en computer på et niveau, hvor de kan overføre billeder fra et kamera og samle billederne i et slideshow.
  • Arbejde selvstændigt i grupper.

Tip til brug i andre sammenhænge

Det er altid godt at variere billedbeskæringen, når man sammensætter to eller flere billeder. Det gælder, uanset om man laver et slideshow, en film eller en fotocollage.

Tips til evaluering

  • Lad eleverne diskutere, om de har valgt passende billedudsnit, og om de passer til deres historie, og efterfølgende om rækkefølgen i billedfremvisningen passer.
  • Vis gruppernes slideshows samlet for klassen, uden at den enkelte gruppe må forklare noget først. Lad andre genfortælle historien. Matcher genfortællingen gruppens egen intention?

  • Print denne side
  • Hent som PDF-fil

Husk

Udstyr, der skal bruges til aktiviteten:

  • Et kamera (evt. smartphone/tablet)
  • Overførselskabel (eller anden mulighed for at overføre til computer)
  • Et udprintet, tomt storyboardark
Se aktivitet

SmåP er udviklet af Station Next med støtte fra